Vi er ret glade for designklassikere herhjemme. Dog er pengepungen ret pjattet med IKEA. Vi er også glade for diverse DIY projekter og her kan IKEAs møbler fint anvendes og så bliver pengepungen glad igen ;) Jeg synes at IKEA har mange fine basismøbler, som nemt kan anvendes sammen med de lidt dyrere klassikere. Jeg har flere gange vist IKEAs STUVA bænk som vi pt har tre af her på matriklen. Jeg elsker det møbel og det er nemt selv at male/sætte tapet på og sy en hynde til og dermed få et mere personligt møbel, der passer ind i ens øvrige boligstil. Jeg sidder tit og kigger på andre "ikea hacks" og får dermed inspiration til, hvad andre har lavet med udgangspunkt i de gængse møbler. Jeg er særligt vild med denne fine blog drevet af Rosandra Ferri. Hun har endda en hel kategori fyldt med hacks... helt bestemt et besøg værd. Billedet ovenover er ikke revolutionerende på nogen måde. Det er en SNÖIG lampe, der har fået en omgang kobberspray. Den skal ind på ældstepigens værelse. Der kommer til at være gammelrosa og kobber detaljer på væggene, puder mv.
mandag den 24. november 2014
søndag den 23. november 2014
Det der med træning...
![]() |
| Nej, det er ikke mig på billedet, men en model, der viser bukser frem, der kan købes her |
Åh, hvor ville jeg dog ønske at jeg var sådan en tjekket sild med det helt rigtige træningstøj, den helt rigtige hestehale (er det overhovedet smart mere), de helt rigtige sko, den rigtige drikkedunk, den rigtige taske, det rigtige håndklæde og ja, så ballerne af stål, de pæne overarme og den flade mave. Men jeg er/har vidst ingen af tingene pt. Sagen er, at jeg nærmest ikke har trænet siden jeg blev mor for... godt 7 år siden. Jep, det er rigtigt. Jeg har da cyklet, bevares og løbet stærkt efter pigerne når de på deres cykler eller andet med hjul har været på vej ud på den trafikerede vej, men ellers ikke så meget. Inden jeg blev gravid med V besluttede jeg, at nu skulle det være. Det resulterede i, at der pt ligger to stk. sportsbh'er (med prismærker forstås), et par af de ikke heeeeelt rigtige bukser og et par virkelig grimme sko i bryggerset. Nu er jeg jo begyndt til noget efterfødselstræning sammen med en tidligere kollega og jeg er helt høj efter sådan en omgang. Ih, hvor kunne jeg dog ønske at jeg om et år er bare lidt mere tjekket - om ikke med det rigtige outfit så i det mindste med at få trænet...
Etiketter:
Efterfødselstræning,
Mig,
Sport,
Sportstøj,
Træning
lørdag den 22. november 2014
New in...
Vi er så småt begyndt at bestille tingene hjem som skal bruges til børnenes værelser. Vi går pt og venter på et gulvtæppe til ældstepigens værelse, kontorstole til begge pigernes værelser, en lampe til ældstepigens og derudover skal jeg i denne uge have købt dette skrivebord og denne lampe til yngstepigen. Tæppet på ældstepigens værelse endte med at blive dette. Vi har netop fået en større version til stuen og vi ELSKER det. Det er simpelthen så fint og et noget billigere alternativ til de "ægte" marrokanske tæpper som uden tvivl selvfølgelig ville være ret så lækre... Vi fik 40 procent rabat da vi er nyoprette kunder, så det endte med at blive en meget billig investering og det har simpelthen gjort så meget ved stuen. Jeg tror det bliver fint på ældstepigens værelse. Der er gulvet ret medtaget og der er derfor behov for et tæppe. Vi har ikke rigtig mulighed for at male det da vi har bygget en seng som bliver stående indtil den skal smides ud ;) Den er ikke lige til at flytte rundt på og da vi fortsat er glade for den bliver den altså stående. Derudover kan jeg godt lide når elementerne går lidt igen i huset og dermed skaber en rød tråd i indretningen.
Etiketter:
Bolig,
home,
home decor,
Indretning,
Inspiration,
interior,
interior decorating,
interior design,
New in,
Værelse
fredag den 21. november 2014
Er der gået leverpostej i den
Jeg har en veninde hvor et fast spørgsmål på dagsordenen når vi mødes (F griner af at jeg skriver dagsordenen, men ærligt, det er der altså tit når der skal venindehygges, ik??) nå, men det faste punkt er, om der er gået leverpostej i den. Altså om rutinerne har overtaget, om børnene fylder for meget i forhold til parforholdet, om det kun handler om, hvem der henter hvem og hvornår, legeaftaler, aktiviteter, madplaner, indkøbslister mm. I princippet dækker det vel også over om der er tid til at pleje en selv, at farve hår så man ikke render rundt med den flade...leverpostejsfarvede manke. Det er et fint punkt lige at få vendt da det jo kun er den ulækre leverpostej man ikke gider og det giver også anledning til gode snakke om, hvilken leverpostej man kan lide og hvilken man ikke kan lide (måske lidt for billedligt nu?). Noget som vi for eksempel er uenige om er madplaner - altså om de hører på leverpostejslisten - den ulækre af dem. Herhjemme er vi ret begejstrede for konceptet, men mest fordi det jo frigiver en masse tid til alt muligt andet og at man ikke hver dag skal en tur i Netto sammen med resten af områdets mere eller mindre irriterende unger. For mig er det på leverpostejslisten. Altså de "spontane" Nettoture hvor der skal handles til en spontan ret til aftensmaden. Det spontane bliver jo netop til leverpostej når det gøres hver dag ikke? Her er min veninde helt modsat mig. Nå, men til det som jeg egentlig ville skrive om... måske er jeg vokset fra at være bange for den ulækre leverpostej. Altså leverpostejen må ikke gå ud over parforholdet, hvorfor vi siden vi fik A har prioriteret kærestetid, at gå til koncerter mv. Men der hvor leverpostejen ikke er så farlig er i mange af de andre rutiner. For eksempel synes jeg en hyggelig rutine herhjemme er at komme hjem om eftermiddagen og spille med tøserne. Der er ingen tvivl om at de elsker det og at der kan tages mange gode snakke henover et slag terning UNO og at der i øvrigt kan foretages nyttige ting under sådan en omgang. I dag spiste jeg for eksempel en leverpostejsmad...
Etiketter:
Børnefamilie,
Hverdagsliv,
Hygge,
tanker
torsdag den 20. november 2014
Om de store beslutninger
I går kl. 22.19 tikkede der en mail ind i indboksen, der fik mit hjerte til at springe et slag over. Jeg kan ikke gå så meget mere ind i det nu end at konstatere at mit hjerte altså sprang et slag over og fortsat ikke helt har genfundet sin normale rytme. Lige nu er jeg på barsel. Og jeg elsker det. Jeg har i fire år længtes efter en barsel (men først efter barnet det sidste halvandet ;)) og er her nu og vil ikke bytte det for noget i verden. At lige præcis denne mail skulle dukke op lige præcis nu, kunne ikke være værre timet og der skal derfor træffes beslutninger, sluges kameler, lægges planer og drømmes drømme. Der er lige for en stund prikket hul på den barselsboble som jeg er så glad for og der skal derfor tænkes lidt længere frem end blot, hvad dagen i morgen byder på. Min dejlige onsdag blev derfor afløst af et lille "hej til virkeligheden" og mor her skal derfor igang med at se på, hvad og hvordan den dyrebare tid mens børnene er små skal prioriteres... ih, det er svært at ville det hele på en gang!
Og så til en god ting. Mens jeg skriver indlægget her popper denne besked ind fra min gravide søster: "Vi leverer endnu en fætter :-)" Jaaaa, jeg skal være moster til en lille nevø og V får en lille legekammerat...
![]() |
| Billedet har ikke så frygtelig meget med indholdet at gøre udover at vise mig selv, at det er en ret sød baby jeg pt får lov at spendere dagene med |
Etiketter:
Hverdagsliv,
Prioriteringer,
Svære valg,
tanker
onsdag den 19. november 2014
Dykkerdrengen
Onsdag er en god dag. Der går mindstemanden og midterbarnet nemlig til svømning. Vi er som regel afsted alle "mand" og det er hyggeligt at kunne give alle børnene opmærksomhed på forskellige måder. V svømmer først og umiddelbart efter svømmer S. Det er desværre først kl. 18.45 og V plejer at blive puttet kl. 18.30 så han er liiiiiid træt engang imellem. Dog elsker han det og det er så skønt at se ham boltre sig i vandet. S elsker at hele familien er med for at se hende svømme og mens hun nyder den opmærksomhed nyder A at vi fysisk sidder sammen med hende. V går ud som et lys efter hans omgang i vandet og sidder og putter trygt på maven af mor.
Med tre børn er det nogengange lidt en udfordring at føle sig som den supermor man (jo?) gerne vil være. Onsdag aften synes jeg faktisk ofte rammer den der helt rigtige følelse af, at der er overskud til alle tre børn og at de alle får en følelse af at være i centrum, at være set, hørt og følt sig værdsat og jeg kan efterfølgende nyde den følelse så længe den nu varer.
Etiketter:
Baby,
Babysvømning,
Barsel,
Børn,
Børnene,
Hverdagsliv,
Lillebror,
Mellemstebarnet,
Svømning
tirsdag den 18. november 2014
Nyt julepynt
Jeg er så småt ved at planlægge årets julepynt. Det er ikke fordi vi jeg hvert år skifter det hele ud, men lidt nyt kommer der som regel til samlingen. Vi har kählers grønne keramik juletræer som jeg har været rigtig glad for, men kunne godt bruge lidt nye træer i samlingen. Samtidig er jeg svært begejstre for træ så da jeg så disse blev jeg jo lidt begejstret og da jeg samtidig erfarede, at man kunne vinde dem her blev jeg endnu mere begejstret. Så jeg krydser fingre for at heldet tilsmiler mig og at jeg får en tidlig julegave i år...
Abonner på:
Opslag (Atom)








