Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag

mandag den 8. december 2014

Inspiration til soveværelse

Billeder fundet via Pinterest
Vi er jo igang med det store rykkenrundt projekt herhjemme. Huset er som skabt til to børn, men når man så vælger lige pludselig at berige både hus og famile med endnu et familiemedlem, må man jo tænke kreativt. Og det gør vi. Vi kommer til at sætte en skillevæg op i soveværelset og kommer derfor til at dele værelse med mellemstebarnet eller det vil sige, hun får legeværelse, men skal fortsat sove hos ældstebarnet. Det kommende soveværelse bliver ret småt og der vil derfor kun lige være plads til sengen og et par sengeborde. Slut prut. Vores tøj skal ud i bryggerset som til gengæld er ret stort og vil derfor komme til at fungere fint som kombineret bryggers/walk in closet. Collagen ovenover er et udpluk af de soveværelser, som jeg har fundet inspiration i. Jeg har enten gemt billederne fordi der er delelementer, der er fine eller en stemning, der er god.
Vi kommer helt sikkert til at lave en gavl af brædder. Da vi har et lavt skråt tag, synes jeg ideen med at lade brædderne fortsætte op af taget er ret fin og den kan være med til at understrege den lidt intime og hyggelige stemning. Vi vil male gulvet i både legeværelse og soveværelse hvidt for at lysne rummet lidt og vil foruden den træfarvede gavl tilføre grå og hvid som gennemgående tema. Og så er jeg bare helt vild med tendensen omkring at tilføre vægge i glas som på nederste billede. Jeg ved ikke helt om det kan lade sig gøre da rummet som sagt har et lavt skråt loft (rummet er faktisk ikke godkendt til beboelse da den gennemsnitlige højde i rummet er for lav, men det er altså også det, der gør det virkelig charmerende...) men det kunne være SÅ fint at tilføre et andet sted. Endelig synes jeg det kunne være lidt sjovt at tilføre en oversize lyskæde fx. denne udendørs kæde fra housedoctor.
Jeg er uanset hvad spændt på at se det endelige resultat.  

torsdag den 27. november 2014

Igang...

Jeg er gået igang med et maleri. Det færdige resultat skal hænge i vores entre som er relativ stor. Lige nu agerer entreen selvfølgelig det sted, hvor overtøjet bor, men det er samtidig det rum, hvor mange samtaler med særligt forældrene til pigernes legekammerater foregår (med børn i pigernes størrelse er de aldrig "klar" når forældrene kommer og er altid "blevet væk"/selv gået hjem/taget en taxa/blevet spist af Tinky Winky?!?!). Da disse forældre derfor tit hænger ud i vores entre synes vi at den trængte til at blive lidt pimpet op (kan man sige det) så der også er lidt hyggeligt og fint at se på for disse arme forældre, der er overladt til at skulle tale med os velvidende, at deres børn muligvis muligvis har været offer for en teletubbies sult. 
Da entreen har en god størrelse, synes vi også, at den kan bære et stort maleri. Det kommer helt sikkert til at tilføre lidt hygge til rummet, men også en god stemning og bliver samtidig en god overgang til husets øvrige rum og interiør. Nu mangler der bare en plante, der kan stå foran og pynte lidt. Min mor har et paradistræ, jeg kan arve. De gror helt vanvittigt hjemme hos hende, men dør sjovt nok altid hos mig?! Nu prøver vi igen. Jeg føler mig mere voksen og ansvarlig til den opgave nu.   

mandag den 24. november 2014

IKEA hack

Vi er ret glade for designklassikere herhjemme. Dog er pengepungen ret pjattet med IKEA. Vi er også glade for diverse DIY projekter og her kan IKEAs møbler fint anvendes og så bliver pengepungen glad igen ;) Jeg synes at IKEA har mange fine basismøbler, som nemt kan anvendes sammen med de lidt dyrere klassikere. Jeg har flere gange vist IKEAs STUVA bænk som vi pt har tre af her på matriklen. Jeg elsker det møbel og det er nemt selv at male/sætte tapet på og sy en hynde til og dermed få et mere personligt møbel, der passer ind i ens øvrige boligstil. Jeg sidder tit og kigger på andre "ikea hacks" og får dermed inspiration til, hvad andre har lavet med udgangspunkt i de gængse møbler. Jeg er særligt vild med denne fine blog drevet af Rosandra Ferri. Hun har endda en hel kategori fyldt med hacks... helt bestemt et besøg værd. Billedet ovenover er ikke revolutionerende på nogen måde. Det er en SNÖIG lampe, der har fået en omgang kobberspray. Den skal ind på ældstepigens værelse. Der kommer til at være gammelrosa og kobber detaljer på væggene, puder mv.

lørdag den 22. november 2014

New in...

Vi er så småt begyndt at bestille tingene hjem som skal bruges til børnenes værelser. Vi går pt og venter på et gulvtæppe til ældstepigens værelse, kontorstole til begge pigernes værelser, en lampe til ældstepigens og derudover skal jeg i denne uge have købt dette skrivebord og denne lampe til yngstepigen. Tæppet på ældstepigens værelse endte med at blive dette. Vi har netop fået en større version til stuen og vi ELSKER det. Det er simpelthen så fint og et noget billigere alternativ til de "ægte" marrokanske tæpper som uden tvivl selvfølgelig ville være ret så lækre... Vi fik 40 procent rabat da vi er nyoprette kunder, så det endte med at blive en meget billig investering og det har simpelthen gjort så meget ved stuen. Jeg tror det bliver fint på ældstepigens værelse. Der er gulvet ret medtaget og der er derfor behov for et tæppe. Vi har ikke rigtig mulighed for at male det da vi har bygget en seng som bliver stående indtil den skal smides ud ;) Den er ikke lige til at flytte rundt på og da vi fortsat er glade for den bliver den altså stående. Derudover kan jeg godt lide når elementerne går lidt igen i huset og dermed skaber en rød tråd i indretningen.

tirsdag den 18. november 2014

Nyt julepynt

Jeg er så småt ved at planlægge årets julepynt. Det er ikke fordi vi jeg hvert år skifter det hele ud, men lidt nyt kommer der som regel til samlingen. Vi har kählers grønne keramik juletræer som jeg har været rigtig glad for, men kunne godt bruge lidt nye træer i samlingen. Samtidig er jeg svært begejstre for træ så da jeg så disse blev jeg jo lidt begejstret og da jeg samtidig erfarede, at man kunne vinde dem her blev jeg endnu mere begejstret. Så jeg krydser fingre for at heldet tilsmiler mig og at jeg får en tidlig julegave i år...

mandag den 17. november 2014

Gul stol

Som jeg skrev om her var et af mine oktoberprojekter - eller ønsker for oktober, at få ombetrukket vores stol. Det er et gammelt lauritzfund. I første omgang ombetræk jeg den med et brunt stof, men fik ikke dengang ompolstret den. Nu er den blevet ompolstret og ombetrukket og resultatet er blevet ganske udemærket. Stolen er blevet så meget bedre at sidde i nu.
 Stoffet kostede 90 kroner og puden, der er brugt til polstring kostede 100 kroner. Den kan til gengæld genbruges så hvis vi bliver trætte af den gule farve, kan det billigt gøres om igen ;) Vi har (haft) flere gamle møbler i teak. Jeg plejer at slibe dem let og give dem en omgang hvid vaseline. Det bliver de simpelthen så fine af og træet virker mere ensartet og "mættet" efter sådan en omgang.
Tæppet er fra ellos og bordet fra Lauritz. Marmorstagerne er købt billigt på dba.dk 

onsdag den 12. november 2014

Wanted Wednesday - efterårsønsker

Plaid, Puder, Lamper, Skåle, Tekande, Krus, Lysestager
Denne efterårsonsdag drømmer jeg om disse ting til boligen. Lamperne er jeg helt vilde med. Mon de ville kunne være på et badeværelse? Derudover er jeg ret begejstret for den nye serie fra Royal Copenhagen. Jeg skal ikke udelukke at kanden og krusene kommer på årets ønskeseddel. De små krukker fra Lisbeth Dahl kunne være fine på vores nye sofabord.