Viser opslag med etiketten interior. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten interior. Vis alle opslag

mandag den 24. november 2014

IKEA hack

Vi er ret glade for designklassikere herhjemme. Dog er pengepungen ret pjattet med IKEA. Vi er også glade for diverse DIY projekter og her kan IKEAs møbler fint anvendes og så bliver pengepungen glad igen ;) Jeg synes at IKEA har mange fine basismøbler, som nemt kan anvendes sammen med de lidt dyrere klassikere. Jeg har flere gange vist IKEAs STUVA bænk som vi pt har tre af her på matriklen. Jeg elsker det møbel og det er nemt selv at male/sætte tapet på og sy en hynde til og dermed få et mere personligt møbel, der passer ind i ens øvrige boligstil. Jeg sidder tit og kigger på andre "ikea hacks" og får dermed inspiration til, hvad andre har lavet med udgangspunkt i de gængse møbler. Jeg er særligt vild med denne fine blog drevet af Rosandra Ferri. Hun har endda en hel kategori fyldt med hacks... helt bestemt et besøg værd. Billedet ovenover er ikke revolutionerende på nogen måde. Det er en SNÖIG lampe, der har fået en omgang kobberspray. Den skal ind på ældstepigens værelse. Der kommer til at være gammelrosa og kobber detaljer på væggene, puder mv.

lørdag den 22. november 2014

New in...

Vi er så småt begyndt at bestille tingene hjem som skal bruges til børnenes værelser. Vi går pt og venter på et gulvtæppe til ældstepigens værelse, kontorstole til begge pigernes værelser, en lampe til ældstepigens og derudover skal jeg i denne uge have købt dette skrivebord og denne lampe til yngstepigen. Tæppet på ældstepigens værelse endte med at blive dette. Vi har netop fået en større version til stuen og vi ELSKER det. Det er simpelthen så fint og et noget billigere alternativ til de "ægte" marrokanske tæpper som uden tvivl selvfølgelig ville være ret så lækre... Vi fik 40 procent rabat da vi er nyoprette kunder, så det endte med at blive en meget billig investering og det har simpelthen gjort så meget ved stuen. Jeg tror det bliver fint på ældstepigens værelse. Der er gulvet ret medtaget og der er derfor behov for et tæppe. Vi har ikke rigtig mulighed for at male det da vi har bygget en seng som bliver stående indtil den skal smides ud ;) Den er ikke lige til at flytte rundt på og da vi fortsat er glade for den bliver den altså stående. Derudover kan jeg godt lide når elementerne går lidt igen i huset og dermed skaber en rød tråd i indretningen.

tirsdag den 18. november 2014

Nyt julepynt

Jeg er så småt ved at planlægge årets julepynt. Det er ikke fordi vi jeg hvert år skifter det hele ud, men lidt nyt kommer der som regel til samlingen. Vi har kählers grønne keramik juletræer som jeg har været rigtig glad for, men kunne godt bruge lidt nye træer i samlingen. Samtidig er jeg svært begejstre for træ så da jeg så disse blev jeg jo lidt begejstret og da jeg samtidig erfarede, at man kunne vinde dem her blev jeg endnu mere begejstret. Så jeg krydser fingre for at heldet tilsmiler mig og at jeg får en tidlig julegave i år...

mandag den 17. november 2014

Gul stol

Som jeg skrev om her var et af mine oktoberprojekter - eller ønsker for oktober, at få ombetrukket vores stol. Det er et gammelt lauritzfund. I første omgang ombetræk jeg den med et brunt stof, men fik ikke dengang ompolstret den. Nu er den blevet ompolstret og ombetrukket og resultatet er blevet ganske udemærket. Stolen er blevet så meget bedre at sidde i nu.
 Stoffet kostede 90 kroner og puden, der er brugt til polstring kostede 100 kroner. Den kan til gengæld genbruges så hvis vi bliver trætte af den gule farve, kan det billigt gøres om igen ;) Vi har (haft) flere gamle møbler i teak. Jeg plejer at slibe dem let og give dem en omgang hvid vaseline. Det bliver de simpelthen så fine af og træet virker mere ensartet og "mættet" efter sådan en omgang.
Tæppet er fra ellos og bordet fra Lauritz. Marmorstagerne er købt billigt på dba.dk 

onsdag den 12. november 2014

Wanted Wednesday - efterårsønsker

Plaid, Puder, Lamper, Skåle, Tekande, Krus, Lysestager
Denne efterårsonsdag drømmer jeg om disse ting til boligen. Lamperne er jeg helt vilde med. Mon de ville kunne være på et badeværelse? Derudover er jeg ret begejstret for den nye serie fra Royal Copenhagen. Jeg skal ikke udelukke at kanden og krusene kommer på årets ønskeseddel. De små krukker fra Lisbeth Dahl kunne være fine på vores nye sofabord.

tirsdag den 23. september 2014

Inspiration til soveværelse

Billede, Sengetæppe, Fåreskind, Lampe, Kommode, Puder, Sengebord
Når børneværelserne skal laves om (her, her og her) skal vi også lave nyt soveværelse. Vi skal sætte en skillevæg op i vores nuværende soveværelse, hvilket betyder at vi får et meget lille soveværelse. Vi kommer derfor også til at skulle lave om i vores bryggers for at kunne have et kombineret bryggers/omklædningsværelse til Filip og jeg. (Puha, det er et større projekt at et til barn ;)). Jeg vil rigtig gerne have malet gulvet hvidt. Dels fordi jeg ikke bryder mig om gulvet pt, men også fordi de små rum syner større og lysere, hvilket særligt er vigtigt i det rum so S får da der kun vil være et loftvindue. Jeg har set en vejledning hos hende her og er ved at få overtalt manden til at gøre dem kunsten efter :) Tilbage til det nye lille soveværelse... For at markere stemningen af lille hule overvejer jeg at male væggene i en mørk grå farve. Til trods for rummets størrelse er der vindue på to af væggene, hvilket gør at det ikke vil føles så indelukket. Vinduerne er hvidmalede. Med et hvidt gulv forestiller jeg mig, at det kan blive ganske fint. Malmkommoden er set før på bloggen (klik klak), men er både praktisk og diskret i designet. Det er ikke sikkert at den kan være der, men hvis kunne det jo være rart, hvis vi bare kunne have det mest nødvendige tøj fremfor at det altsammen skal i bryggerset. På collagen har vi som sagt malmkommoden. Derudover har vi skindet og to sengeborde. Resten kunne være bud på, hvad der ellers kan finde vej.

onsdag den 10. september 2014

Wanted Wednesday - lillebrors værelse

Billeder, lyskæde, tapet, opbevaring, kommode, babushkadukker, seng, puder, lego opbevaring, lampen er fra Ilva, men kan tilsyneladende ikke købes mere. I stedet kunne den gule flowerpot være fin på sådan et værelse
For lige at gøre værelserne færdige (her narrer jeg vidst kun mig selv...) kommer der også en kollage over lillebrors værelse. Jeg har tidligere lavet en lille inspirationscollage vedr. hans værelse, men det skader jo ikke at gøre igen. Fordelen ved at lave disse collager eller moodboards er, at man dels kan se hvordan tingene ser ud sammen, men også at man selv kan huske, hvad og hvor de forskellige ting købes og ligeledes kigge lidt på dem inden man går ud og bruger det halve af ens månedsløn. Som skrevet tidligere skal farverne på lillebrors værelse primært være gul og grå. Der har dog sneget sig lidt beige eller "coffee" om man vil ind da sengeranden fra leander er i denne farve. Som det fremgår af kollagen har jeg også smidt et par petroleumsfarvede bolde i lyskæden for at forbinde de skønne billeder fra minstreg. Jeg er stadig ikke helt sikker på kombinationen, men så er det godt, at der er lidt tid til at tænke i. Jeg elsker, at man selv kan kombinere farverne i lyskæden og at sætte dem sammen som i collagen giver et godt indtryk af, hvordan udtrykket på den færdige kæde kommer til at se ud. Jeg er stor fan af disse kæder da de dels giver et rigtig hyggeligt lys, men også fordi de netop kan bruges til at samle farverne i et rum så der kommer en form for rød tråd. På kollagen har vi allerede kommoden, stuva opbevaringsskuffen, sengen og lampen. Lampen brugte vi i vores tidligere lejlighed, men har ikke rigtig fundet et egnet sted til den i huset. Nu får den formegentligt nyt liv på lillebrors værelse. Af øvrige møbler har vi en afsyret gammel skolepult som han får ind. Den står pt på ældstepigens værelse og har været flittigt brugt. Hun vil dog gerne have et langt skrivebord. Yngstepigens værelse er for lille til bordet da det fylder en del så nu får lillebror det. Vores legekøkken kommer også til at stå derinde. Det er dette vi har. Pigerne har været rigtig glade for det. Jeg er dog godt træt af farven, men hvis der er legeværdi i det, får det lov at overleve endnu et barn. Måske jeg vil forsøge at male det??... På sigt skal han nok også have et lille bord og et par stole, men det venter vi med til at se hvad behovet er. Pigerne har haft et som jeg skåner lillebror for. Det er lilla med blomstret tapet. Meget yndigt, men knap så maskulint. Endelig har jeg lavet en "klap-madras" der udfoldet måler 80x80 og sammenlagt 40x40 cm. Den er pt i kravlegården, men jeg forestiller mig, at den skal ind på værelset. Vi har også et par store puder (I ved sådan nogen fra et puderum på "fritteren") som jeg vil sy nyt betræk af i noget koksgrå uldstof. Endelig kunne jeg godt tænke mig at sy en hynde til opbevaringsbænken i samme stof som puderne eller måske petroleum? Det tror jeg bliver fint.

onsdag den 3. september 2014

Wanted Wednesday

Skrivebord, stol, lampe, spejl, komode, opbevaring, puder, tæppe, lille bord, tapet
Denne uge omhandler yngstepigens kommende værelse. Som skrevet her og her står den på nye værelser i efteråret/vinteren. Yngstepigen er fem, men ønsket er, at hendes værelse skal kunne bruges de næste år. Som ved ældstepigen prioriterer jeg, at anskaffe møbler, der kan bruges i flere år. Stolen og lampen på kollagen er eksempler på dette. Yngstepigen har fortsat en masse legetøj og her er IKEAs bænke med skuffer fra serien Stuva altså total favoritter. Vi har allerede tre herhjemme og som jeg tidligere har omtalt på bloggen skal lillebror helt sikkert også have nogen på sit kommende værelse. Hans værelse bliver der, hvor der kommer mest legetøj. Begge piger holder stadig af at lege med dublo og briotogbane og da hans værelse bliver det største bliver det her, hvor disse ting får plads. Det er også det værelse, der ligger i umiddelbar forlængelse af stuen og derfor det værelse som de i forvejen nyder at være på når der leges sammen. Kommoden fra IKEA er også noget vi i forvejen har i hjemmet. Planen er, at der ovenpå lægges en mdf plade og at hun får sin juniormadras og en lille sengehest derop. På den måde har hun mulighed for også at sove i eget værelse hvis ældstepigen fx. har veninder på besøg og skal bruge køjesengen. Løsningen giver samtidig mulighed for at der bagved kommer et perfekt rum til sammenklappede dukkevogne, dukkepusleborde mv. S elsker fortsat prinsessekjoler og at danse foran et spejl så hun skal have et stort spejl. Spejlet på kollagen er fra IKEA og måler 100 x 96. Jeg tror at det kunne være fint på værelset. Hun skal formegentlig også have de fineste af prinsessekjolerne op og hænge. Det bliver på vaskeribøjler eller disse og måske på sådan en stang her fra IKEA. Skrivebordet er ikke så stort, men værelset kommer desværre heller ikke til at være det største så det er et godt bud. Samtidig har det små skuffer så diverse dimser kan få en respektabel plads. På kollagen er der ikke billeder, men der skal helt sikkert også købes billeder her fra. Fx en af dem her 1, 2, 3, 4, 5 Endelig kunne et bud på en sengelampe være denne fra Ferm Living.

onsdag den 30. juli 2014

Wanted wednesday

Kobberinspiration
Ur og kande fås i Bahne, lysestagerne fås i Illumsbolighus, lamperne fra ide.dk, spejlet er fra house doctor, de små skåle med marmorlåg fås i mimiscircus.com og vasen er fra Ferm Living og fås blandt andet her.
Denne onsdag ønsker jeg mig kobberting til hjemmet. Kobbertrenden hitter fortsat og jeg synes da godt, at jeg kan få plads til lidt mere i vores lille hjem. Ovenstående er gode bud på, hvad der vil passe fint i både stue og soveværelse. Er helt vil med de små skåle med marmorlåg.