Om at få tre børn

I disse dage er jeg hjemme med alle tre unger og jeg nyder det. A går jo i skole så jeg kan ikke rigtig holde hende hjemme som jeg tidligere har haft mulighed for. Derfor er det bare om at nyde det, når hun har ferie og vi derfor alle kan hygge sammen. F har sidste arbejdsdag i dag og så tilslutter han sig ferieselskabet ;) Der er rigtig feriestemning i det lille hjem. Vi nyder at kunne blive liggende i sengen og ikke at skulle skynde os afsted om morgenen for at få ældstebarnet i skole til tiden og så nyder jeg at have fået en lille "efternøler". Jeg er godt klar over, at han ikke er en rigtig efternøler, men det føles lidt sådan da der kun er to år mellem de store og så fem år ned til ham. Pigerne er SÅ glade for ham og utrolig hjælpsomme og særligt A er virkelig en stor hjælp. Hun kan selv bære ham rundt og kan sagtens holde øje med ham hvis jeg fx skal i bad (eller lige vil sove lidt længere ;)). Begge piger er faktisk begyndt at kunne trøste ham og der er ingen tvivl om, at han er kæmpe fan af begge. De kan simpelthen få ham til at klukke af grin. Sikke stor kærlighed og hvor kan det dog varme ens moderhjerte at se dem alle tre på den måde sammen <3 Min største anbefaling til at få tre børn (og måske en endnu større anbefaling om at vente de år så man virkelig kan nyde dem og måske særligt den sidste for nydes - det bliver han)

God 23. december til jer alle. 

Om at blive gravid som 23 årig

Der var engang for otte år siden, hvor jeg i en periode over nogen uger havde roskildesyge. Det skulle så vise sig, at det slet ikke var roskildesyge, men ganske normale følger af en graviditet. På det tidspunkt var jeg 23 og manden 24. Vi var begge godt igang med vores studier og ingen i venneflokken havde børn. Vi blev så de første... Syv måneder senere kom A og vendte op og ned på vores liv og så alligevel ikke. Jeg har altid haft lyst til at få børn tidligt og gerne have dem inden jeg blev 30. Vi havde også talt om, at det kunne være et fint tidspunkt at få et barn under studiet og det faldt så heldigt, at A meldte sin ankomst mellem to semestre hvilket gav os et par måneder sammen som familien inden F startede sit studie igen. Samtidig gjorde det, at jeg lige kunne nå at afslutte de fag jeg var igang med. Da vi var de eneste i vennekredsen, der havde børn og i øvrigt selv kun boede på 47 kvadratmeter gjorde det at A tidligt blev vænnet til at kunne sove alle vegne og vi har derfor altid kunne have hende med rundt. Selvfølgelig har alt været på hendes præmisser og vi havde sikkert handlet anerledes hvis ikke hun havde trivedes med at komme med rundt. 

At blive mor i en alder af 24 har for mig været skønt og det helt rigtige. Jeg har ikke følt at jeg er gået glip af noget og følte mig egentlig ikke dengang (for) ung. Det er i virkeligheden først nu, at jeg føler at jeg allerede er kommet langt i mit liv og at jeg allerede nu har opnået mange ting og fortsat har lang tid foran mig - både til at opleve mine børn blive store, at nyde min mand og vores liv sammen og ikke mindst gøre karriere. For mig var det helt sikkert en stor overraskelse at stå med et hav af test med to fine røde streger, men det blev heldigvis lynhurtigt en overraskelse som vi glædede os meget over. Fra den dag A gjorde sin entre på meget hurtig vis, har vi været beriget med hendes glade væsen og store smil. Jeg ved ikke, hvordan vores liv ville have udviklet sig hvis ikke hun var kommet, men er i dag taknemmelig over, at man ikke altid selv er herre over, hvad der sker og at der trods uventede overraskelser - gode som dårlige - altid er en mulighed for at det kan udvikle en og i sidste ende måske gøre en mere lykkelig end hvis tingene var gået som først planlagt...

A fra hendes 1 års fødselsdag for godt syv år siden

Er der gået leverpostej i den

Jeg har en veninde hvor et fast spørgsmål på dagsordenen når vi mødes (F griner af at jeg skriver dagsordenen, men ærligt, det er der altså tit når der skal venindehygges, ik??) nå, men det faste punkt er, om der er gået leverpostej i den. Altså om rutinerne har overtaget, om børnene fylder for meget i forhold til parforholdet, om det kun handler om, hvem der henter hvem og hvornår, legeaftaler, aktiviteter, madplaner, indkøbslister mm. I princippet dækker det vel også over om der er tid til at pleje en selv, at farve hår så man ikke render rundt med den flade...leverpostejsfarvede manke. Det er et fint punkt lige at få vendt da det jo kun er den ulækre leverpostej man ikke gider og det giver også anledning til gode snakke om, hvilken leverpostej man kan lide og hvilken man ikke kan lide (måske lidt for billedligt nu?). Noget som vi for eksempel er uenige om er madplaner - altså om de hører på leverpostejslisten - den ulækre af dem. Herhjemme er vi ret begejstrede for konceptet, men mest fordi det jo frigiver en masse tid til alt muligt andet og at man ikke hver dag skal en tur i Netto sammen med resten af områdets mere eller mindre irriterende unger. For mig er det på leverpostejslisten. Altså de "spontane" Nettoture hvor der skal handles til en spontan ret til aftensmaden. Det spontane bliver jo netop til leverpostej når det gøres hver dag ikke? Her er min veninde helt modsat mig. Nå, men til det som jeg egentlig ville skrive om... måske er jeg vokset fra at være bange for den ulækre leverpostej. Altså leverpostejen må ikke gå ud over parforholdet, hvorfor vi siden vi fik A har prioriteret kærestetid, at gå til koncerter mv. Men der hvor leverpostejen ikke er så farlig er i mange af de andre rutiner. For eksempel synes jeg en hyggelig rutine herhjemme er at komme hjem om eftermiddagen og spille med tøserne. Der er ingen tvivl om at de elsker det og at der kan tages mange gode snakke henover et slag terning UNO og at der i øvrigt kan foretages nyttige ting under sådan en omgang. I dag spiste jeg for eksempel en leverpostejsmad...